Hvilke færdigheder skal du inkludere på dit CV?

At skrive et CV virker ofte som en ret udfordrende, skræmmende og – lad os bare være ærlige – ret kedelig opgave. Før eller senere får du dog brug for et CV uanset om, du ønsker det eller ej, hvis du vil gøre dig attraktiv på arbejdsmarkedet. Når vi udarbejder en oversigt over vores erfaringer, kvalifikationer og vores vigtigste færdigheder, føles det som om, vi prøver at sælge os selv, men samtidig kan det være svært at kommunikere, hvem vi i virkeligheden er – de ting, der gør os unikke, interessante og den bedste kandidat til jobbet!

Begreberne kvalifikationer, færdigheder og kompetencer anvendes ofte i flæng, og der anvendes adskillige forskellige definitioner. I henhold til Uddannelses- og Forskningsministeriet er:

Kvalifikationer: det offentligt godkendte bevis (uddannelsesbevis), der dokumenterer et opnået læringsudbytte.

Færdigheder: dækker over, hvad en person kan gøre eller udføre og kan dække over forskellige typer af færdigheder som f.eks. praktiske færdigheder, kreative færdigheder, sociale færdigheder, kognitive færdigheder.

Kompetencer: beskriver evnen til at anvende viden og færdigheder i en arbejdsmæssig eller studiemæssig sammenhæng.

Når du bliver spurgt om dine kvalifikationer er det dermed, de kvalifikationer du kan dokumentere, atdu har tilegnet dig, f.eks. et eksamensbevis, et svendebrev eller en certificering.

Dine færdigheder er de specifikke og praktiske ting, du kan udføre så som tekstbehandling, programmering, køre truck osv. Det beskriver, hvad du kan.

Dine kompetencer ligger i din adfærd, hvordan du anvender dine kvalifikationer og færdigheder, f.eks. om du holder hovedet koldt i pressede situationer, om du arbejder struktureret, om du tager ansvar osv. Det beskriver, hvordan du agerer.

Opret dit professionelle CV nu

Hårde og bløde færdigheder

Et godt udgangspunkt til at få overblik over dine hårde og bløde færdigheder, er at lave to kolonner på et stykke papir, én kolonne til de hårde færdigheder og én til de bløde. Det giver dig hurtigt et overblik, hvilket gør det lettere at skrive dit CV selv. Men hvad er hårde og bløde færdigheder?

Det er sjældent et enten/eller, men et både/og, når arbejdsgivere søger hårde og bløde færdigheder. De hårde færdigheder tilegnes typisk ved aktiv og bevidst indlæring via uddannelse og erfaring og vil være blandt de specifikke til de krav, der stilles til stillingen. De bløde færdigheder er mere generelle og vigtige i næsten ethvert job. De er mere relations- og personlighedsorienterede.

Hårde færdigheder er meget alsidige og afhænger fuldstændig af din uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund, f.eks. at skrive kode, sprog, grafisk design, maskinteknik og syning.

Overvej din uddannelse og karriere.

  • Hvilke kvalifikationer eller certificeringer har du?
  • Hvilke færdigheder har du tilegnet dig for at udføre specifikke jobs?

Svarene på disse to spørgsmål, kan hjælpe dig med at identificere dine hårde færdigheder.

Når det kommer til dine bløde færdigheder, er det ofte vanskeligere at identificere dem, da de normalt betragtes som mellemmenneskelige færdigheder, f.eks. evne til at arbejde i et team, empati, ledelse, kommunikation og engagement er blandt de mest almindelige. En metode til at identificere dine styrker på disse særlige områder er at overveje, hvordan du har bidraget med en positiv ånd snarere end de praktiske opgaver, du har udført. Stil derfor dig selv disse spørgsmål for lettere at definere dine bløde færdigheder:

  • Er du god til at lytte til dine kolleger?
  • Er kunderne glade for dig?
  • Anser dine kolleger dig for at være imødekommende?

Vend nu tilbage til papiret og skriv alt, hvad der falder dig ind, ned i den relevante kolonne. Du behøver ikke være ekspert i de færdigheder, du skriver ned, men du skal kunne begrunde, hvorfor du betragter dem som færdigheder, og du skal også vide, hvilke af dem der er dine grundlæggende færdigheder, der kendetegner dig.

Opret dit professionelle CV nu

Hvilke færdigheder skal jeg inkludere på mit CV?

Dette er det helt store spørgsmål! Hvad vil imponere en arbejdsgiver? Hvad vil få en arbejdsgiver til at rulle med øjnene? Hvad kan du skrive, der vil få en arbejdsgiver til at huskedig frem for de øvrige kandidater? Hvilke færdigheder vil være værdifulde for virksomheden at finde i en potentiel kandidat?

De præcise færdigheder på dit CV afhænger naturligvis af stillingen, du søger på. Start med at gennemgå stillingsbeskrivelsen og læg mærke til de færdigheder, de eksplicit søger. Dette bør være ting, du lægger vægt på. Det kan være umagen værd at bruge printe stillingsannoncen og understrege de færdigheder, der nævnes i stillingsannoncen eller at skrive dem ned på en liste. Sørg derpå for at nævne dem på dit CV. Undlad at lyve – hvis du f.eks. ikke kan ride på en hest, så undlad at påstå, at du kan! Men fremhæv de krævede færdigheder, du har og nævn, at du er ivrig efter at tilegne dig dem, du eventuelt ikke har i forvejen.

Ud over dine hårde og bløde færdigheder, bør du også overveje dine overførbare færdigheder. Disse er gode færdigheder, der sandsynligvis er nyttige i mange forskellige jobs f.eks.:

  • Computerfærdigheder
  • Styring af tidsfrister
  • Læse-, skrive- og forståelsesevner
  • Grundlæggende matematiske færdigheder

Dette er blot nogle få eksempler, og du er nødt til at reflektere nøje over, hvad den specifikke ledige stilling kræver. For eksempel, hvis du leder efter en position som en barnepige, er computerfærdigheder irrelevante. Det kan dog være af interesse for arbejdsgiver at vide, at du er effektiv til at organisere din tid.

Hvordan beviser jeg, at jeg er kvalificeret?

Selvfølgelig handler CV-skrivning ikke kun om at nedfælde de færdigheder, du har. Du er ogsånødt til at sætte det i en kontekst, der viser, hvordan du har tilegnet dig færdighederne og/eller om du har brugt dem aktivt. Hvis du f.eks. vil fremhæve, at du taler flydende tysk, skal du også oplyse, hvilket niveau du har i tysk, og hvordan du lærte sproget. Hvis det er muligt, kan du give eksempler på, hvordan du har brugt sproget professionelt (f.eks. ”Jeg havde ansvaret for kommunikationen med de tysktalende kunder”).

Du kan finde et uendeligt antal CV-skabeloner online, som alle kan hjælpe dig med at organisere dit CV effektivt. Nogle vil anbefale, at du organiserer CV'et i kronologisk rækkefølge mens andre anbefaler, at du starter dit CV med din seneste erfaring. Der er også dem, der anbefaler, at du organiserer dit CV efter relevans for, hvad der specifikt kræves i jobannoncen. De nævnte metoder kan alle være gode, men hvilken du vælger, afhænger i nogen grad af din situation. Hvis du allerede har været på arbejdsmarkedet i 25 år og har bred og alsidig erfaring, kan der være ting, du vælger at udelade. Hvis du søger en stilling som menneskerettighedsadvokat, kan du sikkert udelade den sommer, du tilbragte med at arbejde i studiebaren (selv om man aldrig kan vide det! Der findes mennesker, der er eminent gode til at sammenkæde områder, der tilsyneladende ingen fællesnævner har).

Hvis du er nyuddannet Bachelor, har du sikkert ikke meget erfaring med i rygsækken. I så fald vil arbejdsgivere være interesserede i at vide alt, hvad du har foretaget dig for at få en fornemmelse af den person, du er.

Selv hvis du ansøger om en stilling for nyuddannede i et revisorfirma, kan de være muligvis være interesserede i, at du har været babysitter hos den samme familie i to år, da det viser vedholdenhed.

Der er utallige måder at formatere et CV på, og det er en god ide at gennemse flere forskellige skabeloner, inden du beslutter, hvilken der passer til dine behov.

Opret dit professionelle CV nu

Hvilke færdigheder efterlyser arbejdsgivere?

Som nævnt ovenfor, er det meget vigtigt, når du ansøger om en bestemt ledig stilling, nøje at studere selve jobbeskrivelsen og kontrollere de forskellige kvalifikationer, der eksplicit kræves. Det er dog lettere sagt end gjort. Det kan være, at du sender dit CV til mange virksomheder med forskelligt fokus.

Hvis dette er tilfældet, skal du overveje, hvad det er, du ønsker at formidle om dig selv. Hvis du er desperat efter at få et lønnet job som skribent, skal du sørge for at formidle alle dine relevante kvalifikationer f.eks.:

  • At du har skrevet for skolebladet
  • Din personlige blog
  • Den klumme du skrev for din lokale avis

Hvis du foretrækker at være mindre specifik, kan det være bedre at anføre din uddannelse og arbejdserfaring, hvor du fokuserer på de bløde og overførbare kvalifikationer såvel som din iver efter at lære mere.

Endelig kan det være til utrolig stor hjælp at spørge personer til råds, hvis du kender nogen på det felt, du ønsker at komme ind på, eller nogen, der modtager en stor mængde CV’er (f.eks. nogen, der arbejder indenfor HR eller administration). Bed dem om at se på dit CV og stille følgende spørgsmål:

  • Hvilke ting, mener de virkelig skiller sig ud?
  • Hvad betragter de som irrelevant på dit CV?
  • Synes de, at dine hårde færdigheder er mere interessante end dine bløde evner, eller omvendt?

Vigtige tips til kvalifikationsafsnittet i dit CV

Vi vil stærkt anbefale dig at medtage dine færdigheder på dit CV. Det er dog lige så vigtigt, hvordan du gør det. Hvis færdighederne på CV’et ikke giver mening for stillingen eller er for generelle, hjælper de ikke dig med at øge dine chancer for at få et interview. Husk disse tips for at øge din chance for at få en personlig samtale:

  • Læs stillingsbeskrivelsen omhyggeligt, inden du begynder at arbejde på afsnittet med dine færdigheder på CV'et. Spørg dig selv: Hvad er minimumskravene til dette job? Hvilke andre færdigheder hjælper dig med at lykkes i denne stilling? Hvad er de vigtigste færdigheder? Prøv at arrangere dine færdigheder i overensstemmelse med, hvad der kræves i jobbeskrivelsen
  • De hårde færdigheder kan betragtes som minimumskravene til potentielle kandidater. For at komme i betragtning, skal kandidaten have alle disse færdigheder (for eksempel skal en chauffør være i stand til at køre, en programmør skal kunne visse programmeringssprog). Deter på de bløde færdigheder, at kandidaten har mulighed for at fremhæve sig selv. Det vil f.eks. give gøre dig til en bedre kollega at arbejde sammen med, hvis du har gode færdigheder indenfor kommunikation og samarbejde.
  • Vær så specifik som mulig: i stedet for blot at nævne dine computerfærdigheder, kan du i
    stedet understrege, at du er dygtig til at oprette præsentationer, arbejde med store Microsoft Excel-filer eller har en dybere forståelse af HTML for blot at nævne nogle få eksempler.
  • Vær forberedt på at give eksempler under din jobsamtale, når du bliver spurgt om de specifikke færdigheder, du har nævnt på dit CV. Enhver kan anføre en færdighed, men du skalkunne begrunde færdigheden med et rigtigt eksempel.

Relaterede artikler

Mere end 112.872 brugere har allerede oprettet deres CV

Med CVmaker kan du nemt og hurtigt oprette et iøjnefaldende og professionelt CV på kun 15 minutter.

Opret dit CV

Du har 65% større chance for at få et job.